Her er du: klit-johansen.dk > Forside

Villy Klit-Johansens hjemmeside

Villy Klit-Johansens hjemmeside om folk, samfund, teologi og kirke m.m.

VILLY KLIT-JOHANSEN,
fhv. sognepræst,
Præsteager 142, Lisbjerg,
8200 Aarhus N
35 13 93 85 - mobil: 21 46 93 85
e-mail: villy(at)klit-johansen.dk

Share |

Lars Løkke Rasmussens sundhedspolitik

Om overbetalingen af privathospitalerne og udsultningen af de offentlige hospitaler.

Hvordan fungerer det i praksis? Hvad er konsekvenserne?

En skrækhistorie fra det virkelige liv.

Det skete i juli 2006, mens Lars Løkke var sundhedsminister, og jeg er stadig vred. Vreden er kommet op til overfladen igen i forbindelse med den aktuelle debat, der endnu engang demonstrerer, at visse politikere har et alternativt forhold til sandhed og ret.

Den skrækhistorie, jeg og min familie oplevede - og desværre altså som en virkelighed - på et dansk sygehus, var en direkte følge af overbetaling af privathospitalerne. Navnlig de medicinske afdelinger, hvor typisk kronisk syge og døende ældre er indlagt, blev simpelthen udsultet med alvorlige konsekvenser for de indlagte, der hører til blandt de svageste i samfundet. Jeg fandt og finder det stadig dybt forkasteligt, hvad der skete.

Jeg må nøjes med at beskrive, hvordan det var dengang. Hvordan det er i dag, må andre, der har fingeren på pulsen, beskrive.

Anledningen til mit møde med sygehusvæsenet var den sørgelige, at min svigermoder blev indlagt på en medicinsk afdeling på Fredericia Sygehus den 9. juli og døde på samme afdeling søndag den 16. juli. De sidste seks dage af hendes liv, altså fra den 11. til den 16. besøgte jeg hende daglig.

Det var ikke smukt, hvad jeg fik at se. Jeg så en afdeling, der slet ikke havde ressourcer til den basale pleje af patienterne. Der var ikke tid til skift af sengelinned, hjælp til toiletbesøg, noget at spise, smertelindring. Der var simpelthen ikke tilstrækkeligt personale til at passe patienterne. For at man ikke skal tro, at det er en løs påstand, bliver jeg nødt til at meddele en række konkrete iagttagelser, henholdsvis eksempler, fortalt af patienten.

1. Det virkede grotesk, at hun de første dage, mens hun stadig kunne stå op af sengen, måtte finde sig i, at døren skulle stå åben under toiletbesøg. Grund? Intet lys på toilettet. Man havde ikke tid til at skifte den sprungne pære.

2. De første tre døgn, indtil den 12. juli, lå patienten i det samme blodtilsølede sengelinned. Blodskjolderne stammede fra blodprøvetagninger umiddelbart efter indlæggelsen. Sengetøjet blev først skiftet, da familien bad indtrængende om det.

3. 11/7 bad patienten om en banan kl. 11 om formiddagen. Hun fik den 12 timer senere!

4. 12/7 glemte man at give hende sit middagsmåltid. Da hun klagede sin nød, gik der fem kvarter, før hun endelig fik sin suppe. Det var stort set det eneste, hun på det tidspunkt kunne spise.

5. Også 12/7 bad patienten om smertestillende medicin kl. 9.40. Hun måtte vente til kl. 14.00. Der var ikke medicinske grunde til forsinkelsen.

6. 15/7 var patienten ikke længere i stand til at komme på bækkenstolen. Hun fik ble på og fik den besked, at hun ikke skulle ringe, når hun skulle besørge. ”Bare lad det gå!”, lød det – til et menneske, der var sine fulde fem. Dybt ydmygende. Dér kunne hun så ligge i timevis og få ødelagt sin sarte hud.

Meget mere kunne nævnes, men lad det være nok. Det er helt klart min vurdering, at afdelingens ansatte gjorde, hvad de kunne, og lidt til, men de kunne slet ikke klare det.

Dertil kommer, at jeg indsamlede oplysninger fra personer flere steder i landet med godt kendskab til sygehusene, som bekræftede, at forholdene i Fredericia ikke var enestående. Desværre tegnede der sig generelt et billede af medicinske afdelinger, der blev udsultet.

Jeg kan ikke drage anden konklusion end, at det politiske flertal på Christiansborg bærer ansvaret for en udvikling, som jeg finder dybt beklagelig.

Der begynder at tegne sig et billede af et tostrenget sygehusvæsen: Private hospitaler for dem, der har råd, og på den anden side nedslidte og dårligt fungerende offentlige hospitaler for de dårligst stillede.

Jeg vil ikke lægges skjul på, at jeg er vred på min afdøde svigermoders vegne, ligesom jeg af hensyn til andre, der er eller kan komme i hendes situation, mener, at jeg ville svigte min pligt som borger, hvis jeg ikke delte mine oplevelser med offentligheden.

Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jeg er uenig i den førte politik. Jeg finder den rent ud sagt uanstændig. Ligesom jeg finder det uanstændigt, at Lars Løkke og hans parti aldrig har sagt offentligt, hvad deres politik på området er. De gennemfører den bare lige så stille i håb om, at vi ikke skal opdage, hvad de har gang i. Motivet til deres bestræbelser er ideologisk. De vil have lavere skatter og en mindre offentlig sektor.

Villy Klit-Johansen

Kristendom og naturvidenskab

Bibelens syn på forholdet mellem naturen og mennesket har præget os dybt. Vi dyrker ikke naturen som guddom, som vore forfædre gjorde i oldtiden. De dyrkede kilder, træer og moser. Selve jorden var en guddom, Moder Jord. Det gav dem en ærefrygt for naturen, som på en måde kan være sympatisk, især i vore dage, da der snart ikke er mere natur tilbage. Det er på høje tid, at vi vågner op og sætter grænser for, hvad mennesker kan tillade sig. Det er også forståeligt, at mange nu finder inspiration i indiansk og gammelnordisk naturreligion, men jeg synes nu, de går over åen efter vand, for et bibelsk syn på naturen rummer både frihed til at bruge den og ansvar for at værne den.

Set med bibelske briller er naturen ikke guddommelig. Derfor er vi frie overfor den. Naturen er ikke stedet for dunkle og farlige magter, som vi må frygte og søge at formilde ved ofre. Vi skal ikke ofre mennesker i moserne for at sikre naturens frugtbarhed og den slags ting. Naturen er ikke guddommelig, den er bare naturen, som fylder os med undren og glæde og tak til skaberen:

"Hvor er dine værker mange, Herre!
Du har skabt dem alle med visdom,
Jorden er fuld af dit skaberværk." (Sl. 104, v. 24)

Man må nok sige, at de, der tror, at der ingen Gud er, har et forklaringsproblem, for hvordan skulle så ufattelig kompleks en verden være blevet til at sig selv?

Det er i hvert fald ikke mere "videnskabeligt" at være ateist end at tro på skaberen. Ateisme er også en tro, der bygger på ubeviselige påstande.

Det nyeste forsøg, jeg har mødt, på at bevise ateismens sandhed, er videnskabsskribenten Lone Franks artikel (i WeekendAvisen) om den nyeste hjerneforskning, der mener at have lokaliseret gudsforestillingen og den religiøse følelse til et bestemt område i hjernen. Deraf slutter Lone Frank, at Gud bare er et fænomen i den menneskelige hjerne. Ja, hun vil endda mene, at der er tale om en sygdom i hjernen.

Mærkeligt, at den højt begavede dame ikke kan se, at emnet for hendes videnskabelige beskæftigelse bare er hjernen og dens funktion, men da ikke Gud. Hun forveksler Gud med menneskelige forestillinger og følelser. Men noget, der kan gøres til genstand for videnskabelig undersøgelse, kan aldrig være Gud, for Gud er ikke noget, der foreligger, men selve forudsætningen for at der er noget til, også at der er en videnskabsmand, der anstiller undersøgelser.

Så videnskaben er vi nødt til at være lige så kritiske overfor, som vi i vesten i Jesu fodspor har vænnet os til at være overfor religion.

Men videnskaben som sådan kan kristendommen slet ikke være i modsætningsforhold til. Kun altså, når den begynder at foregive, at den kan give svar på selve tilværelsens gåde og altså er blevet til religion. Men ellers kan vi som kristne kun betragte videnskaben som troens gode forbundsfælle. For friheden til at udforske naturen er givet med troen på skaberen. Og den frihed er ubegrænset. Ingen instans, heller ikke nogen kirkelig instans, har ret til at foreskrive videnskaben, hvad den skal udforske, eller hvilke resultater, den skal komme til.

Og omvendt er det slet ikke i modstrid med naturvidenskaben at takke Gud for alt, hvad han har skabt til gavn og glæde for menneskene:

"Græs lader du gro til kvæget
og planter til tjeneste for mennesker,
så der frembringes brød af jorden
og vin, der giver mennesker glæde.
Deres ansigt glinser af olie,
og brødet giver mennesket nye kræfter." (Sl. 104, v. 14-15 i Gl. Testamente)

Villy Klit-Johansen

24. januar 2012

Bevar Folkekirken

som et godt mødested mellem folkereligiøsitet og evangelium, men sæt turbo på friheden, slank organisationen og drop tanken om kirkeforfatning

[Mere]

11 januar 2011

TIL LYKKE TIL DEN DANSKE BEFOLKNING MED EN STOR DEMOKRATISK SEJR I HØJESTERET!

Efter 2 ½ års tovtrækkeri mellem regeringen og os afgjorde Højesteret i dag, at vi 35 personer på befolkningens vegne kan få domstolenes afgørelse af, om regeringen begik grundlovsbrud ved at tiltræde Lissabontraktaten uden folkeafstemning eller mindst 5/6 flertal i folketinget.

[Mere]

27. oktober 2010

Bør blasfemi-paragraffen afskaffes?

Jeg vil mene, at det er umuligt juridisk at trække en klar grænse mellem forhånelse og religionskritik. Det taler for at afskaffe paragraffen. Det med, at man ikke bør spotte og håne anderledestænkende, er et spørgsmål om moral, ikke jura. Det handler simpelthen om at opføre sig ordentligt. Den, der ikke opfører sig ordentligt i den forstand, stempler sig selv og nedsætter sig selv i almindeligt omdømme. Han skal kort sagt modsiges, ikke trækkes for retten.

[Læs mere]

6. oktober 2010

Lars Løkke Rasmussens sundhedspolitik

Om overbetalingen af privathospitalerne og udsultningen af de offentlige hospitaler.

Hvordan fungerer det i praksis? Hvad er konsekvenserne?

En skrækhistorie fra det virkelige liv.

[Læs mere]

29. september 2010

Evangeliet eller religiøse lykkepiller

I vore dage er fokus skiftet fra mine synder til mine behov. Hvis der nu tales om synd, er det mest i sammenhængen: Det er synd for mig.

Hvorfor er det synd for mig? I mange tilfælde er det ikke, fordi jeg mangler noget. Jeg har alt, hvad der skal til for at være lykkelig, undtagen lykke.

Og hvad er så mere naturligt end at begynde at tænke på religionen som en slags lykkepille.

[Læs mere]

26. september 2010

Komme dit rige

Fadervor er håbets bøn. Håbet er udtrykt i bønnen: ”Komme dit rige!” Lad dit rige komme!

[Mere]

21. september 2010

Fører religion til krig?

Det er religionen, der fører til krig. Den påstand hører man igen og igen. Tag nu Nordirland. Protestanter og katolikker kæpede en blodig kamp mod hinanden i årtier.

Men stop engang, sloges de på grund af religionen? Sloges de om, hvilken tro, der er den rette?

[Mere]

20. september 2010

Hvor jord og himmel mødes

En russisk legende fortæller, at to munke engang sad i deres celle og læste i en gammel bog, hvori visdommen og sandheden stod skrevet. I bogen læste de ordene: “Ved verdens ende skal der være et sted, hvor Himmel og jord mødes, og hvor derfor den store lykke er at finde.”

[Mere]

20. september 2010

Tilbedelse?

Religiøs tilbedelse er fremmed eller endda ubehageligt for de fleste i vores verdslige kultur. Det hænger sammen med, at man forbinder tilbedelse med noget så utåleligt som tvang og underkastelse. Vi bryder os ikke om at ligge under for nogen, der har magten over os. Godt nok.

[Mere]

31. august 2010

Ateisten har et problem

Ateisterne det er dem, der tror, at der ingen Gud er. Det er en tro, ofte fremført med religiøs iver. Bevise deres tro kan de jo ikke, lige så lidt som vi kan bevise vores.

[Mere]

26. august 2010

Var Grundtvig nationalist?

Grundtvig var nationalist, hævdes det igen og igen i disse år. Den fejlagtige påstand skyldes en sproglig og tankemæssig fattigdom. Man glemmer en vigtig mellemregning.

[Mere]

16. august 2010

Bekymret?

[Mere]

12. august 2010

Er der flere veje til Gud?

Den omfattende diskussion i foråret 2010 om, hvorvidt der er flere veje til Gud, var et sammenstød mellem kristendommen og “det moderne”.

Moderniteten har to grundsætninger: 1. Der er ingen absolut sandhed,  2. Mennesket er sit eget centrum.

Det er herom, striden står.

[Mere]

7. marts 2010

Støt retssagen mod Lissabontraktaten

Dette handler om en af de største og vigtigste retssager i dansk historie. 38 borgere har stævnet regeringen for at have tiltrådt EU´s Lissabontraktat uden folkeafstemning i strid med Den danske Grundlov.

6. august 2003

Grosbøll-sagen 

Jeg kommer vel ikke uden om det. Alle har hørt om det. Alle har en mening om det, og alle forventer, at jeg har en mening om det Det har jeg selvfølgelig også.

[Læs mere]

2. marts 1998

Lad os diskutere noget væsentligt!

To gange skal vi sætte kryds indenfor de nærmeste måneder. Allerede den 11. marts skal der være valg til Folketinget, og den 28. september er der folkeafstemning om Danmarks eventuelle tilslutning til Amsterdamtraktaten.

Det betyder, at vi lige nu har en enestående chance for at diskutere noget væsentligt. Det store spørgsmål, der har splittet den danske befolkning gennem den sidste fjerdedel af dette århundrede, er udviklingen hen imod en europæisk føderation, også kaldet den europæiske integrationsproces.

[Mere]

19. april 1993

Union eller folkestyre - igen

Tale på Dronninglund Slot 19. april 1993

Problemet de sidste 20 år har været, at Danmark i 1972 blev meldt ind i en forening, hvis formål danskerne ikke går ind for.

Formålet med EF har fra første begyndelse været en sammenslutning af medlemslandene i en union i betydningen en europæisk forbundsstat. Det er den danske befolkning aldrig gået ind for. Gør det heller ikke i dag. Det store flertal af os er inderligt imod sådan et projekt. Vi tror simpelthen ikke på, at det er godt for Danmark og for Europa.

[Mere]

22. marts 1992

Union eller folkestyre

Tale i "Plantagen" i Frederikshavn ved folkemøde mod unionen 22/3 1992

Arr. af "Folkebevægelsen mod EF" og "Danmark 92"

Vi har været udsat for lidt af hvert under den kampagne, der er ved at være slut nu.

Vi er blevet truet af Kohl og Mitterand og Delors og Christoffersen og Ellemann. Vi er blevet truet med, at de andre elleve lande vil bryde EF-traktaten og isolere Danmark, hvis vi ikke vil stemme ja.

Kan nogen dansker med selvrespekten i behold få sig til at stemme ja under de omstændigheder?

[Mere]